English learning, made fun

English books, engelske bøger til danske skolebørn, korrektur,

Salamander Learning

Amanda John har lejet en arbejdsplads hos Fabrikanterne i Vejle Midtpunkt med hendes virksomhed Salamander Learning.
Amanda er oprindeligt fra England og har boet i Danmark i fire år. Som uddannet lærer har hun undervist både i Danmark og i England. Og det er hendes arbejde som lærer, der har ført hende på sporet af at formidle kendskabet til de gode engelsksprogede læringsbøger til bla. hjemmeundervisning, og til at opgradere danske skolers udvalg af engelsksproget litteratur til undervisningen.

“Jeg er uddannet som lærer, og jeg har undervist på skoler i Danmark og England. Og har en brændende passion for læsning og læring. Jeg er en stor fan af at have rigtige bøger imellem hænderne, for som forælder tror jeg ikke, at der er noget bedre end at dele en god bog med sit barn. Og som lærer er det fantastisk, at opleve, at ens elever virkelig bliver grebet og engageret af deres læsning og ønsker at lære mere.”

Forlags arbejde og korrektur

Siden Amanda John flyttede til Danmark for 4 år siden har hun arbejdet med en række danske og internationale skoler for at forbedre deres bøger og uddannelsesressourcer på engelsk.

“Jeg arbejder med mange britiske forlag, og jeg har et stort udvalg af bøger til børn i aldersgruppen fra fødsel til ung voksen.

Amanda John har certifikat fra Society for Editors og Proofreaders, og hun bliver ofte bedt om at korrekturlæse artikler og bøger på engelsk. “Det er virkelig noget jeg holder meget af at gøre. Derudover holder jeg også meget af at hjælpe andre med deres engelsk, og det er også en god undskyldning for mig, for at læse og forbedre min viden i forskellige emner”

Workspace hos Fabrikanterne er fælleskab

Salamander Learning har fået et såkaldt workspace hos Fabrikanterne, men Amanda var oprindeligt på udkig efter et fleksibelt kontorlokale til alle hendes bøger, som fyldte mere og mere i hendes hjem, og til sin virksomhed Salamander Learning.
“Men det, jeg faktisk har fundet ved at have kontorplads hos Fabrikanterne, er et venligt og støttende fællesskab af mennesker, der har givet mig gode råd og vil hjælpe mig med at lykkes i erhvervslivet”
“At være her, har også givet mig plads til at tænke på fremtiden. Fabrikanterne ligger lige i hjertet af Vejle i Vejle midtpunkt, og jeg ved, at der er mange mennesker på udkig efter engelske bøger af god kvalitet til deres børn, så jeg har indrettet min kontorplads med hylder af bøger, der kan købes. Og måske er det starten på den lille boghandel, som jeg altid har drømt om”

Salamander Learning og de engelske læringsbøger finder du bagerst i Fabrikanternes lokaler. Kom gerne og gå på opdagelse hos Amanda Johns store udvalg af engelsksprogede læringsbøger. Bøger der også kan købes igennem Salamander Learning.

Læs mere her om Amanda og Salamander Learning på hendes egen hjemmeside