Fortællinger bliver fortalt, digitalt.

Pernille Høgh Johnsen er autodidakt maler og designer.
I Yellow Ink-serien arbejder hun med fotografier, der er bearbejdet, så der opstår nye, imaginære landskaber.

Naturmotiver

Fotografierne, som danner udgangspunkt for værkerne, er naturmotiver, som ofte er hentet fra Pernille Høgh Johnsens nærmeste omgivelser. Skoven, der begynder for enden af huset, lægger grene, stammer, søer og stier til fotografierne, som efterfølgende behandles digitalt og forvandler sig til fremmede, dunkle topografier.

Maler & Designer

Pernille Høgh Johnsens baggrund i maleri og collage fornemmes i de digitale bearbejdninger, som udstråler en analog stoflighed og æstetik. Nogle gange har billederne en grundtone af sorg, savn eller længsel; andre gange fornemmer man noget uhyggeligt uden for synsfeltet. Der er altid noget spil – fortællinger, der venter på at blive fortalt.

Share this Post